Para quem ainda não acreditava que o Veronique era o mais lindo veleiro do Universo, e da Dinamarca, quiçá mesmo o mais lindo de Aveiro, tem aqui a prova definitiva. Numa pagina de um veleiro HR que o JC fez o favor de nos indicar, aqui vem ele, impante.
Fredag d. 19.5 ankom vi til Viana do Castelo. Vi blev mødt af havnefogeden og skulle fremvise skibspapirer med det samme. Herlig by - der var meget rent alle vegne. Vores udflugt gik til kirken Santa Luzia som lå højt, 400 m over byen. Man kunne gå derop ad nogle trapper, men vi foretrak at tage en taxa. Turen derop var smuk men også trist, idet man kunne se hvor meget skade skovbranden, sidste år, havde gjort.
Mandag 22.5 tog vi videre til Aviero, det var dejligt vejr Verøniquå, men en hård tur med mange store dønninger. Vi ankom til en meget faldefærdig havn, hvor der var anlagt en ny bådebro til ca 10- 15 både. Nogle lokale hjalp med at fortøje, der var en kraftige strøm. De fortalte, at der senere på aftenen ville komme en med en nøgle, så vi kunne komme i land. Men akke nej, der kom ingen. Næste morgen fik Flemming fat i en kvinde der var ombord på sin båd for at gøre rent - hun hjalp os med at komme ud, så vi kunne komme en tur i byen. Byen var en overraskelse. De flotte muslingebåde blev brugt som gondoler, så man kunne sejle en tur på de romantiske kanaler. Vi spiste frokost i havnens Cantina, som også var meget forfalden, men på sin måde charmerende - søde madmor manglede en tand - flere lokale fiskere kom ind bare for en kop kaffe og læse dagens avis, meget afslappet.
Efter frokost ledte vi efter en som kunne hjælpe os med en nøgle, men der var ingen. Så nu var gode råd dyre - et langt bræt ville hjælpe, så vi gik i gang med at lede i det gamle skrammel der lå alle vegne. Vi fandt et, nu kunne vi komme over. Så skulle vores cykler og madvarer over, det kunne brættet ikke bære, så der kom vore dejlige fender/landgangsbrobræt til sin ret. Det var godt at det var højvande, ellers havde brættet været for kort
Mandag 22.5 tog vi videre til Aviero, det var dejligt vejr Verøniquå, men en hård tur med mange store dønninger. Vi ankom til en meget faldefærdig havn, hvor der var anlagt en ny bådebro til ca 10- 15 både. Nogle lokale hjalp med at fortøje, der var en kraftige strøm. De fortalte, at der senere på aftenen ville komme en med en nøgle, så vi kunne komme i land. Men akke nej, der kom ingen. Næste morgen fik Flemming fat i en kvinde der var ombord på sin båd for at gøre rent - hun hjalp os med at komme ud, så vi kunne komme en tur i byen. Byen var en overraskelse. De flotte muslingebåde blev brugt som gondoler, så man kunne sejle en tur på de romantiske kanaler. Vi spiste frokost i havnens Cantina, som også var meget forfalden, men på sin måde charmerende - søde madmor manglede en tand - flere lokale fiskere kom ind bare for en kop kaffe og læse dagens avis, meget afslappet.
Efter frokost ledte vi efter en som kunne hjælpe os med en nøgle, men der var ingen. Så nu var gode råd dyre - et langt bræt ville hjælpe, så vi gik i gang med at lede i det gamle skrammel der lå alle vegne. Vi fandt et, nu kunne vi komme over. Så skulle vores cykler og madvarer over, det kunne brættet ikke bære, så der kom vore dejlige fender/landgangsbrobræt til sin ret. Det var godt at det var højvande, ellers havde brættet været for kort
Para quem não entende dinamarques, aqui vai a tradução:
"...
"...
Cambada, estibemos em Abiero chegados de Biana e atracamos ao lado do Beronique (Os dinamarqueses falam assim, com os BBs carregados).
Como podem ber, trata-se dum beleiro ainda mais lindo que o nosso...come-se muito bem em Abiero, recomendo particularmente uma caldeirada de enguias na cantina do Jé Jé das caldeiradas..."
Depois traduzirei o resto
4 comentários:
isso tá um bocado para o mal traduzido...
ali diz que chegaram a Aveiro na 2ª feira 22 de Maio e que tomaram banho às 10 e um quarto e depois queriam ir a terra mas não tinham como e então um tal de Flemming inventou uma tábua de madeira e foram ver os canais e as gôndolas (coitados julgaram que tinham chegado a Veneza)... e que comeram na cantina do porto e o vinho era muito bom!!
Para quem não sabe, o nosso BAS, aprendiz de elctricista e arvorado em Engenheiro, par do reino e Marquês da Boavista, teve passagem administrativa ne disciplina de Dinamarquês I, corria o ano da graça de 1975, depois aplicou-se mais um bocado e conseguiu o Mestrado em Galego obtido na Tebierna Beiga na Corunha.
Porque não perduar estas pequenas falhas aos ENGENHEIROS.....de Coimbra, claro!
MBAS
Eu li antes a versão original, é muito mais esclarecedora! Lol!
O "Veronique" está internacionalizado. Até o Viking lhe tirou um retrato.
Enviar um comentário